EBELTOFT KUNSTFORENING

Ebelfestival - plakatkonkurrence

Plakatkonkurrence, Ebelfestival 2018

Udskrivning

I forbindelse med Ebelfestival 2018, udskriver bestyrelsen for Ebelfestival i samarbejde med Ebeltoft Kunstforening en plakatkonkurrence.

Betingelser

Format A 3 – vertikalt format. Alle farver undtagen guld og sølv må benyttes. Ingen tekst, logo eller dato på forslaget. Kun et forslag fra hver deltager. Anonymitet: Forslag mærkes med et 5 cifret tal på bagsiden. Der vedlægges en lukket kuvert mærket med det 5 cifrede tal og i kuverten ilægges en seddel med navn og adresse.

Aflevering

Kunstbygningen Tinghuset, Torvet 5, 8400 Ebeltoft. I uge 39 med deadline 28. september 2018.

Bedømmelse

Alle indkomne forslag udstilles i uge 42 (efterårsferien), i et telt foran Kunstbygningen, Torvet 5, Ebeltoft mrkt. med nummer. Alle kan afgive én stemme ved udfyldelse af stemmeseddel, som findes i teltet. Stemmeseddel påføres nummer på plakat og navn på person, som afgiver stemme. Vinderen afsløres lørdag den 20. oktober 2018, kl. 15.00 i teltet. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at afvise indsendte forslag, såfremt disse ikke opfylder de beskrevne krav.

Rettigheder

Ophavsret tilhører kunstneren. Brugsretten tilhører udskriver af konkurrencen til eventuelt brug for plakat og øvrigt pr-materiale i forbindelse med Ebelfestival 2019. Udskriver har også rettighed til at indsætte tekst om Ebelfestival i plakat og i øvrigt pr-materiale. Trykklart materiale af det valgte forslag udarbejdes i samarbejde med grafiker.

Præmie

1.præmie: 1 weekendophold for 2 på Brøndums Hotel Skagen + 25 eksemplarer af den eventuelt trykte plakat, postkort m.m. Vinderen modtager besked direkte. Desuden offentliggøres resultatet på de 2 hjemmesider: www.ebelfestival.dk samt www.ebeltoftkunstforening.dk

Afhentning

Ikke vindende forslag bedes afhentet i Kunstbygningen, Tinghuset efter afslutningen af Ebelfestival, helst i uge 43, 2018.


Senest opdateret 20. august 2018

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk