K U N S T F O R E N I N G

E B E L T O F T

Efterårsudstilling for medlemmer

Efterårsudstillingen 2022 varer to uger og finder sted den 8. - 23. oktober i Tinghuset.

På foreningens årlige efterårsudstilling vises værker af foreningens medlemmer.
Temaet i år er "CYKLUS" - læs længere nede og få inspiration til jeres værker.

Der er udstilling på begge etager i Tinghuset. 

Alle udstillede værker kan købes.
Henvend dig blot til husvagten i receptionen.

Se deltagerbetingelser her.

Find tilmeldingsblanket her.

Inspiration til årets tema CYKLUS på Efterårsudstillingen 2022

Ordet cyklus kommer af latin og af græsk kyklos 'kreds, ring'.

En cyklus er karakteriseret ved mere eller mindre regelmæssigt tilbagevendende fænomener, hændelser, ensartede processer eller tilstande.

Naturen manifesterer sig ofte på en måde, som bevirker, at vi anskuer udvikling og forandring som cyklisk.

Et døgn har et kendt forløb, Månen gennemgår på ca. 29,5 døgn en cyklus fra fuldmåne til næste fuldmåne, årstiderne kommer og går i en fast rækkefølge og afspejles i det levende.

Vi opfatter ofte livet som en cyklus med en begyndelse, når vi bliver født, en kulminationsfase og en afslutning. For det enkelte menneske er der egentlig ikke tale om en cyklus, men om et forløb, der ikke kan gøres om eller gentages på den samme måde. Når vækstforløb eller livsforløb bliver opfattet som cykliske og betegnet som "livscyklus", ligger der i det en betragtning af en cyklus, som foregår over flere generationer. Vi taler også om livscyklus for dyr, planter og andre organismer.

I den klassiske græske geometri er cirklen, kyklos, den perfekte figur. I middelalderen var cirklen den himmelske figur, repræsenterende himmellegemerne og evigheden. Den rette linje var den jordiske figur.

I naturen finder vi mere håndgribelige cykliske forløb, fx når de levende organismer bruger af resurserne i omgivelserne og leverer dem tilbage igen, så de kan indgå i andre organismers livsprocesser. Også vandet og jordskorpen er i stadig cyklisk bevægelse, ligesom man kan erkende cykliske forløb i de levende organismers udvikling, livsprocesser, adfærd og samspil.

Der findes for eksempel døgnets cyklus, årets cyklus, årstiderne, tidevandets cyklus, klimaets cyklus, vandets cyklus, økosystemers cyklus, det organiske stofs cyklus, genernes cyklus, populationernes cyklus, fysiologisk cyklus, cyklisk tidsopfattelse, cyklus og balance.

Et menneske kan ikke leve mere end lidt over 100 år. Men det er faktisk længere end andre pattedyr, blandt hvilke den indiske elefant har rekorden på 78 år. Træer kan blive meget ældre. Verdens ældste træ var en børstekoglefyr (Pinus aristata), der voksede i Californien og blev 5100 år. Den blev mere end tre gange så gammel som vor hjemlige Kongeeg i Nordskoven ved Jægerspris. Almindeligvis lever store organismer længere end små. En husmus bliver sjældent et år gammel, og en stueflue højst et par måneder.

Livscyklusser kan være enkle eller komplicerede. Et menneske har i vid udstrækning de samme bygningstræk livet igennem sammenlignet med fx en frø eller et insekt, der undergår større formændringer. I den første del af deres livscyklus er frøerne haletudser, der lever i vand og ånder med gæller. Senere udvikler de ben, mister halen, får lungeåndedræt og går på land.

Der findes blandet andet døgnets cyklus, årets cyklus, årstiderne, tidevandets cyklus, klimaets cyklus, vandets cyklus, geologisk cyklus, biogeokemisk cyklus, økosystemers cyklus, det organiske stofs cyklus, genernes cyklus, populationernes cyklus, fysiologisk cyklus, cyklisk tidsopfattelse, cyklus og balance.

I den klassiske græske geometri er cirklen, kyklos, den perfekte figur. I middelalderen var cirklen den himmelske figur, repræsenterende himmellegemerne og evigheden. Den rette linje var den jordiske figur. os en fornemmelse af tryghed, bl.a. fordi vi så er forberedt på, hvad der vil komme.

Årets cyklus

Årstiderne er forårsaget af, at Jorden bevæger sig i en bane rundt om Solen. Hvert forår springer bøgen ud omkring 1. maj. Inden da har løgplanter som krokus, erantis og vintergækker haft deres blomstringstid. Når den er forbi, kommer svaler, stære og viber tilbage til ynglepladserne i Danmark efter vinterkvarteret under sydligere himmelstrøg.

Det, der får planterne til at spire og vokse frem på omtrent samme tidspunkt år efter år, er for det meste en kombination af temperatur, antal af timer med sol og sollysets styrke. Nogle planter reagerer endda mere på selve forøgelsen af sollyset end på den aktuelle lysmængde.

Tidevandets cyklus

Månens og Solens tiltrækningskraft giver ebbe og flod ca. to gange i døgnet. Ved nymåne og fuldmåne virker Månens og Solens tiltrækningskraft sammen og giver derfor en større vandstandsstigning, springflod, mens stigningen er mindst, nipflod, når månen er halv. Der er ca. 143/4 døgn mellem to springfloder og mellem to nipfloder.

Naturens og Solens kredsløb har til alle tider dannet baggrund for menneskers årsfester. Festerne bringer orden i tiden, idet de giver en fornemmelse af tidsintervaller. I agerbrugskulturen har årets arbejde desuden givet anledning til en række cyklisk tilbagevendende fester. De fleste årstidsfester består af en række ritualer og skikke af ukendt oprindelse, som senere er blevet knyttet til den kristne festkalender. Det gælder også fastelavnsfesten, der fra gammel tid var en forårsfest, som blev fejret med forlystelser, optog, udklædning og mere eller mindre grove løjer. Senere blev festen knyttet til den katolske faste og fastsat seks uger før palmesøndag, men mange af de verdslige skikke har overlevet til i dag.

 

Læs mere:

https://denstoredanske.lex.dk/cyklus_-_grundbetingelse

 

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk