EBELTOFT KUNSTFORENING

For udstillere i Tinghuset

Hvis du er inviteret til at udstille ...
Hvis du er inviteret til at udstille af Ebeltoft Kunstforening, sørger foreningens frivillige for det praktiske, men vi vil stærkt anbefale, at du kommer og ser lokalerne, inden du udvælger og afleverer værkerne. Erfaringen viser, at lokalerne er en del større, end de fleste tror.

Der må kun udstilles unikaværker.

Ebeltoft Kunstforening sørger for ophængning (gerne sammen med dig), annoncering, udstillingsplakat og afholder fernisering, hvor du meget gerne må deltage.

Af hensyn til plakat, hjemmeside og presseomtale beder vi dig sende os foto af 3 - 4 af dine værker senest 6 uger før udstillingsdato. Det optimale er foto af værker, der vises på udstillingen. Fotoene bør være jpg og i høj opløsning.

Værkerne hænges op to dage før udstillingen åbner, og vi skal derfor have dine værker senest torsdag. Aftale træffes med formanden.

Der er en vagt i huset i åbningstiden, der kan formidle salg, men hvis du har lyst til at komme og promovere salget af dine værker, er du meget velkommen. Erfaringsmæssigt gør kunstnerens tilstedeværelse en positiv forskel. Du kan komme, når du har tid og lyst, uden at aftale det i forvejen.

Har du spørgsmål, kan du kontakte formanden for bestyrelsens udstillingsudvalg, se på siden med 
» bestyrelsen

Hvis du arrangerer din egen udstilling ...
Hvis du har lejet lokaler til at arrangere din egen udstilling, vil vi meget anbefale, at du kommer og ser lokalerne, inden du udvælger værkerne. 

Der må kun udstilles unikaværker.

Vi omtaler din udstilling på Tinghusets hjemmeside. Du sørger for ophængning, annoncering, udstillingsplakat og evt. fernisering.

Der er en vagt i huset i åbningstiden, der kan formidle salg, men hvis du har lyst til at komme og promovere salget af dine værker, er du meget velkommen. Erfaringsmæssigt gør kunstnerens tilstedeværelse en positiv forskel. Du kan komme, når du har tid og lyst, uden at aftale det i forvejen.

Har du spørgsmål, kan du kontakte formanden for bestyrelsens udstillingsudvalg, se på siden med » bestyrelsen


Senest opdateret 14. december 2017

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk